Hvorfor Er Motion Godt For Hjernen?

Der sker en masse i vores hjerne, når vi dyrker motion. Motion sætter faktisk for alvor gang i din h

Uploaded af brainfitness.dk d. 04. November 2020
Billede af: Cottonbro, Pexels

Der sker en masse i vores hjerne, når vi dyrker motion. Motion sætter faktisk for alvor gang i din hjerne og stiller dig i en nærmest euforisk tilstand, der giver dig en fantastisk følelse. Motion er altså rigtig godt for hjernen, men hvorfor?

Det skyldes simpelthen, at din hjerne udskiller følgende stoffer, når du dyrker motion: 

Endorfiner

Endorfiner er et hormon, der både løfter dit humør, giver dig en lykkefølelse og virker smertelindrende. Dette stof bliver frigivet, når du dyrker motion. Det er blandt andet også det, der gør, at smerte under sport ikke mærkes nær så slemt som efter.

Dopamin

Dopamin udløses i hjernens belønningssystem, og er nok en af de mest kendte stoffer. Dopamin kan både komme fra mad, sex, træning og lignende. Dopamin giver en meget positiv følelse, hvilket faktisk kan skabe afhængighed af den ting, der udløser dopaminen. 

Serotonin

Serotonin spiller en stor rolle i vores psykiske helbred. Det er blandt andet det stof, der gør dig i godt humør og gør dig rolig. For at opretholde det optimale niveau af serotonin skal du motionere 30 minutter om dagen. 

Adrenalin

Adrenalin er et hormon, der kommer fra binyren og går ind og stimulerer dit sympatiske nervesystem. Dette får dit blodtryk til at stige, ligesom det også gør ved din puls og dit blodsukker.