Jeg holder foredrag og deltager i diskussion om, hvad der går galt i kommunikationen mellem mænd og kvinder på grundlag af min nylige udgivelse der er vist ovenfor. Der er ingen løftede pegefingre i bogen, som bygger på oprigtige e mails mellem en kvinde og en mand. Derfor er Kærlighedens Sprog særdeles egnet som grundlag for dialog og samtale om dette svære emne, der betyder så meget i de fleste menneskers liv. Det er også et tema, som påvirker mange menneskers arbejdsmotivation og derfor kan der være links mellem denne meget private sfære og arbejdslivet: hvordan skal man forholde sig hvis man bliver forelsket på jobbet? i en nær kollega eller chefen? De tanker og følelser som formidles i bogen bindes sammen af professionelle refleksioner om mænds og kvinders hjerner.